Episode Description
Hun er utrolig flittig, landets mest berømte konditor Mette Blomsterberg.
Hun underviser, holder foredrag, skriver kogebøger, deltager i podcasts og tv-programmer, holder kurser for erhvervslivet osv.
Men indimellem kommer der for meget fart på. På vej til et foredrag var hun så presset, at hun kastede op i skraldespand.
- Jeg var på vej til et stort foredrag. Der sad 300 mennesker og ventede på mig. Jeg måtte forklare mine børn, at mor er sådan strikket sammen, at jeg ville blive mere syg af at skuffe 300 mennesker. Så jeg tog afsted og var virkelig sløj, fortæller Mette Blomsterberg i det første afsnit af talkshowet Dahl i Rødovre.
Hør hende fortælle om sit farverige liv, og om hvordan hun får enderne til nå sammen i en travl tilværelse.