Kevin Warsh og kampen om Federal Reserve

February 11
56 mins

Episode Description

Trump kalder ham "one of the GREAT Fed Chairmen, maybe the best". Nobelprisvinder Paul Krugman kalder ham en politisk vejrhane. Tidligere finansminister Larry Summers har kaldt hans pengepolitiske analyser for det mest forvirrede, han har læst.

Den 30. januar nominerede Trump den 55-årige Kevin Warsh som ny chef for Federal Reserve. Nomineringen falder midt i en kriminalefterforskning af den siddende Fed-chef Jerome Powell og en senatsblokkade, der kan forhindre Warsh i overhovedet at blive bekræftet.

I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam hele historien. Hvem er manden, der er gift ind i Trump-vennekredsen via Lauder-familien – som også har en forbindelse til Grønland? Hvad sagde han i sin store IMF-tale – og hvad sagde han ikke? Og er vi ved at gentage 1970'erne, da Nixon pressede sin Fed-chef til at trykke penge og skabte årtiers inflation?

Lars' vurdering: Warsh's diagnose af problemerne i amerikansk pengepolitik er i store træk rigtig. Men han leverer ingen beskrivelse af, hvad han vil sætte i stedet.


Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.

Læs mere på howdendanmark.dk

Podcast Brevkasse: podcast@howdendanmark.dk

Ny episode hver 14. dag.

See all episodes

Never lose your place, on any device

Create a free account to sync, back up, and get personal recommendations.