Ugens gæst i Langsomme Samtaler er den burmesiske forfatter, historiker og tidligere diplomat Thant Myint-U. Han har arbejdet med FN og internationalt fredsarbejde, skrevet en række bøger om Burma og Asien og har samtidig en helt særlig personlig forbindelse til De Forenede Nationers historie: Hans bedstefar var U Thant, FN’s generalsekretær i nogle af den kolde krigs mest dramatiske år.

U Thant stod i spidsen for FN under Cubakrisen i 1962, hvor verden i tretten dage balancerede på kanten af en atomkrig, og under den eskalerende Vietnamkrig. Han tilhørte samtidig en generation af internationale ledere fra den ikke-vestlige verden, som forsøgte at bruge FN til konfliktmægling, forsoning og opbygningen af en mere retfærdig verdensorden. Nu har Thant Myint-U skrevet bogen Peacemaker: U Thant and the Forgotten Quest for a Just World om sin bedstefar – men også om den verden og den internationale orden, han var med til at forme.

For historien om FN ser anderledes ud, når den fortælles fra et ikke-vestligt perspektiv. En af organisationens største bedrifter efter Anden Verdenskrig var afkoloniseringen. Mere end halvtreds nye nationer blev optaget i FN, mens land efter land frigjorde sig fra europæisk kolonistyre. Nogle steder skete det gennem blodige befrielseskrige, andre steder mere fredeligt. Men tilsammen var det en enorm forandring af verdenskortet – og af forestillingen om, hvem der havde ret til at være en selvstændig stat.

Thant Myint-U voksede selv op tæt på FN-systemets centrum og blev siden historiker, forfatter og en del af den internationale verden, hans bedstefar havde været med til at forme. Men han har også oplevet dens krise. De institutioner, der skulle skabe fred og løse konflikter, er blevet svagere, mens Vestens autoritet og magt i store dele af verden er blevet mindre.

Så samtalen handler om U Thant og FN, men først og fremmest om det helt store spørgsmål: Hvad er der blevet af forsøget på at skabe en retfærdig verdensorden? Hvad kan internationale institutioner stadig bruges til i en verden med voksende stormagtskonflikter? Og hvis Vesten ikke længere kan sætte betingelserne alene, hvordan kan en ny orden så se ud?

Det er en samtale om fred, afkolonisering og magt – og om, hvor man kan lede efter håb i en tid, hvor de institutioner, der skulle holde verden sammen, selv ser ud til at være ved at gå i opløsning.