Episode Description
Frigear er FDMs podcast om biler og livet som bilist.
Vært: Karsten Meyland Lemche, testkører og journalist, FDM.
Medvært: Barbara Borre Lange, Kommunikationschef, FDM.
Denne uge er en special-udgivelse optaget i Norge kort efter rækkeviddetesten i NAF's El Prix var gennemført. Så beklager lyden, vi skal nok være tilbage vante rammer i næste uge.
Selvom termometeret viste ned til -32 grader, kørte Lucid Air længst med 519 km i 2026-udgaven af verdens mest kendte vintertest af rækkevidde: NAF El Prix.
Længe havde det set ud til, at Lucid Air ville køre endnu længere, men den blev ramt af de ekstremt lave temperaturer oppe i de norske fjelde. Årets test har været den koldeste siden NAF startede i 2020.
Lucid Air endte faktisk med både at blive vinder og taber i testen. For selvom den kørte længst, var det også bilen med den største afvigelse mellem testresultatet og den officielle WLTP-rækkevidde.
Med 46 procent havde Lucid Air den største afvigelse – måske en lidt uretfærdig pris at modtage, idet de øvrige biler ikke nåede at køre i de helt lave frostgrader.
NAF har dog ikke kun fokus på de biler, der kører langt. Den pris vil næsten altid gå til de største elbiler med de største batterier. I stedet har de mere fokus på, hvor stor afvigelsen er mellem det officielle forbrug og det, der kan måles ude i virkeligheden.
I gennemsnit afveg de 24 biler i testen med 38 procent, og det er ubetinget den største afvigelse, NAF har målt i deres syv vintertests.
Bilen med den laveste afvigelse i forhold til WLTP blev Hyundai Inster med blot 29 procent. Inster har dog et meget lille batteri og kunne derfor kun køre 256 km, før den blev usikker at køre i.
Det var dog ikke den bil, som fik ”æren” af at køre kortest under El Prix. Det blev Suzuki eVitara, der kun kørte 224 km.
NAF havde ellers frygtet, at de lave temperaturer ville give endnu større afvigelser på op mod 50 procent. Det skete ikke. Men en anden tendens overraskede dem:
– Mange biler mistede kræfter tidligere, end vi har været vant til under El Prix. I tidligere år har bilerne mistet accelerationsevne, når de havde omkring nul procent batteri. Men i år skete det i flere biler allerede mellem fem og elleve procent, siger Nils Sødal, senior kommunikationsrådgiver i NAF.