Episode Description
Velkommen tilbage! Der er gået lang tid siden sidst. Faktisk så længe, at vi lige bliver nødt til at sige det højt, før vi kan komme videre: Det er omkring 10 måneder siden, Filmnørdens Hjørne sidst udkom. Og ja, vi kommer også ind på hvorfor.
I dagens anledning af redaktør Casper tilbage sammen med sin Jannik Hansen og filminstruktør og Moviebox-vært Ask Hasselbalch. Vi har spillet sikkert og satset på en liste. Denne gang en Top 20 over de bedste film, der har haft biografpremiere i Danmark i 2025. Og lad os lige tage den med det samme: Vi har ikke set alt. Ingen af os har set alt. Men vi har set mange. Og vi har set dem med ret forskellige smage og briller (Ask har i hvert fald), hvilket er præcis grunden til, at det bliver interessant, når vi sammen opdager vores samlede liste. Den kommer af gode grund ikke til at ligne alle de andre, og det er ikke en fejl. Det er hele pointen.
Men episoden handler ikke kun om at tælle ned. Undervejs får vi snakket trends og status: Hvor står de danske film lige nu, hvad sker der internationalt, og hvad var det egentlig for et filmår, vi gik igennem? Vi tager også et par filmhistoriske omveje, fordi nogle af årets største oplevelser ikke nødvendigvis har noget med 2025 at gøre, men med de opdagelser, man falder over, når man er opdagelsesrejsende i film.
Vi læser også masser af beskeder op fra jer, og de får lov til at styre samtalen, for så er der da NOGEN, der gør det. Og så får vi naturligvis også vendt, hvordan vores år har været, både fordi det giver mening, og fordi det på sin egen skæve måde altid ender med at farve, hvad der rammer.
Det føles still og roligt og godt at være tilbage i studiet. Vi er i hvert fald ikke blevet skræmt væk, og håber på at kunne samles igen meget snart. Indtil da må denne episode inspirere dig til at kigge forbi de oplagte 2025-hits og finde de film, der gled under din radar.
Rigtig god fornøjelse!
Med venlig hilsen,
Casper, Jannik & Ask
