View Transcript
Episode Description
Fjenden har været russer, fjenden har været kineser – og de seneste mange år har fjenden været af arabisk afstamning og udstyret med et religiøst motiv.
I hvert fald er det typisk et sådant ansigt, vi er blevet præsenteret for, når vi har tændt for nyhederne efter et terrorangreb eller sat en actionfilm på, hvor en udefrakommende trussel har rettet et ondsindet blik mod et vestligt land.
Men nu skal vi måske til at vænne os til et nyt fjendebillede. For på det seneste er en ny arketype trådt i karakter som gerningsmand i voldelige politiske angreb, der ikke kun udfordrer vores verdensbillede. Det bør også forandre vores fjendebilleder, mener eksperter – også i Danmark.
I dag taler vi med kulturjournalist Emilie Maarbjerg Mørk om, hvordan hendes egen forestilling om politisk voldelige ekstremister krakelerede. Og vi spørger hende, hvad en skolelærer fra middelklassen og hans formodede forsøg på at dræbe en præsident kan fortælle os om, hvem vi betragter som fjenden.
Vært: Johanne Lerhard
Producer: Amanda Boie Hvid
Research: Karoline Bentzen
Redaktør: Line Prasz
See omnystudio.com/listener for privacy information.