Første afsnit er allerede ude. Og hvis du allerede har været med, så ved du, hvad det her handler om. Om den særlige tid, hvor julen nægtede at slippe sit tag, og hvor vi under corona holdt stædigt fast i, at julen varer lige til påske. Det er den lille hyggelige fortsættelse på noget, der egentlig var gemt væk. En serie, der kun fik lov at leve kort, mens tiden stod stille, og verden holdt vejret. Det var en anden tid, også for mig som vært. Det er blandt andet en skilsmisse siden.

Nu fortsætter vi. Og det stopper ikke her. Med højere procenter i øllet, varme i kroppen og røde kinder byder Carsten Berthelsen og jeg velkommen til endnu et afsnit. Foråret står for døren. En dør, vi gerne vil åbne, men ikke før vi har fået lukket døren til den forgange jul.

Carsten hjælper os med at lukke døren til julen. I hvert fald for en stund.
For julen varer stadig lige til påske.