Der er reklamer overalt, hvor vi bevæger os hen. Med farver, musik og andre psykologiske tricks er de indrettet til én ting: At få os til at købe.  

I Storbritannien har de nu indført et forbud, så det er slut med reklamer for slik, sodavand og andre usunde fødevarer. Formålet er især at bekæmpe overvægt hos børn.

Men hvor meget påvirker reklamerne egentlig, hvad der ender i indkøbskurven? Og i hvor høj grad er det vores egen frie vilje, der styrer, hvad vi hiver ned fra hylden i supermarkedet? 

I den her episode går vi på jagt efter reklamernes usynlige fingeraftryk på vores forbrug. Vi undersøger, hvordan reklamerne forfører vores hjerne - og hvad vi kan gøre for at gennemskue deres ‘scoretricks’. 

Episoden er inspireret af denne Videnskab.dk-artikel, som er skrevet af Mathilde Kondrup Rasmussen: 
Kan man bekæmpe børnefedme ved at forbyde junkfood-reklamer?

Medvirkende: 

• Susanne Pedersen, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i forbrugeradfærd- og psykologi med særligt fokus på ændringer af holdninger og adfærd.

Redaktion:

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Links: 

• Her kan du læse om det britiske reklame-forbud.
• Kortlægning af den videnskabelige evidens om effekten af digital markedsføring af fødevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker på børn og unges fødevarevalg
• Systematisk review om, hvordan reklamer på sociale medier og i onlinespil påvirker børns diæt 
• Studie, der peger på, at fødevarereklamer påvirker smagspræferencer og madvaner på langt sigt
• Studie om eksponering for billeder af mad, som får unge til at tro, at deres venner spiser mere usundt, end de gør  
• The Persuasion Knowledge Model

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.